Vælg de rette terrassebrædder til dit hjem
Er du ved at lægge ny terrasse? Så er brædderne noget af det absolut første, du skal tage stilling til. Størrelse, placering og form er selvfølgelig vigtige elementer, men terrassebrædderne er helt afgørende for, at du får et opholdssted, som er holdbart i længden, og som har det udseende, du drømmer om.
Hvordan vælger du terrassebrædder?
Når du vælger terrassebrædder er det vigtigt, at de passer til dine behov. Først og fremmest skal du selvfølgelig sikre dig, at brædderne kan holde til det, de udsættes for. Det vil sige, at de bør kunne holde til det danske klima og til de omgivelser, de befinder sig i.
Med trykimprægnerede terrassebrædder får du træ, der er meget modstandsdygtigt over for insekt og -svampeangreb, vind og alt det vejr, vi finder i det danske klima. Faktisk kan du regne med hele 20 års holdbarhed på brædderne.
Et alternativ er de brunimprægnerede terrassebrædder, som også er meget modstandsdygtige. Forskellen er dog, at disse ikke er egnet til konstant kontakt med vand og jord. Derfor kan de bl.a. være oplagte til en terrasse, der er hævet over jorden og som fx er overdækket, så den ikke er udsat for meget regnvejr. Disse har et utrolig flot og moderne udseende, hvorfor de også er svært populære.
Der er naturligvis også andre muligheder inden for terrassebrædder, som for eksempel det vedligeholdelsesfrie komposit eller det eksklusive hårdttræ.
Du bør tænke over, hvad der passer til din hverdag og dine behov. Vil du eksempelvis vedligeholde terrassen årligt, eller vil du helst nøjes med en overfladisk rengøring? Hvordan ser dit budget ud, og hvilket udseende og udtryk drømmer du om? Her bør du selvfølgelig være praktisk ift. levetid og vedligehold, men naturligvis også vælge nogle terrassebrædder, som giver lige netop den nuance og det udtryk, du kunne tænke dig til terrassen.