Hvad er en kreditvurdering, og hvordan foretages den?

07 May 2021 Anders Lundtang Hansen

editorial

Skal man gøre det lidt firkantet og hive det ned på et plan, som almindelige mennesker kan forstå, så er en kreditvurdering banksprog for at finde ud af, om det kan svare sig at låne penge ud og i den forstand, om man kan forvente at få pengene igen, når man låner dem ud.

På verdensplan inddeler man blandt andet lande efter, hvor kreditværdige de er, og her er en tydelig sammenhæng mellem dårlig levestandard, korruption og deslige og hvor lav en kreditvurdering, der er her.

Modsat mange andre økonomiske aspekter i livet så er en kreditvurdering ikke noget, som man entydigt kan putte ned i en matematisk formel og udregne, da det baserer sig mere på skynd, hvorfor man har brug for finanseksperter til den slags.

Og i dit konkrete tilfælde, når du skal låne penge i banken, skal bankrådgiveren vurdere, om du er værdig nok til at låne penge af dem – de foretager således en kreditvurdering af dig.

Hvordan står din kreditvurdering til?

Det kan jo lyde som om, at der er et mistillidsforhold mellem kunde og bank, hvis man ikke bare kan låne penge, men forestil dig, hvis alle mennesker kunne låne alle de penge, de ville, uden der blev stillet spørgsmål ved det.

Det ville ikke være holdbart.

Så lad os sige, at du tager i banken og vil låne X antal kroner til at købe et nyt hus.

Så kigger banken på nogle forskellige parametre angående dig:

– Uddannelsesniveau
– Indkomst
– Nuværende boligforhold
– Gæld
– … og meget andet.

Nogle ting ser man nærmere på, mens andet måske ikke er så væsentligt.

Men på baggrund af at holde alle disse nævnte ting op mod hinanden samt flere så finder man ud af, om du kan låne det ønskede beløb.

Måske kan du låne mere, måske skal du lægge mere til dette hus, eller også bliver du afvist at låne penge af dem.

Så kan du altid forhøre dig hos en anden bank, om du kan låne penge hos dem.

More articles